Og hvilken succes.. Med over 3500 km kørt, en fantastisk natur uden lige, søde og sjove mennesker som f.eks manden i Newcastle, som så at vi stod og kikkede på et fladskærms tv og straks begyndte at tale i et væk. Han havde fundet et ganske billigt, men ukendt mærke som bare virkede perfekt. Han talte uden stop og inden vi havde fået forklaret ham at vi var fra DK og bare på ferie, så var han væk igen.. (Jeg tjekkede lige mine lommer, bare for en sikkerheds skyld).
Jeg må heller ikke glemme værkstedet som lagde alt til side for at se på Henriks cykel. Selv om den havde taget rigtig meget skade af vores lille færgefejl i Norge, så holdt den alle de tusinde km vi kørte. Den var godt nok også træt da vi nåede DK og jeg tror nok at Henrik har fået sig et nyt lille motorcykel projekt…..igen.. 
Suzukien skal heller ikke glemmes. Den kørte perfekt, men den havde jo også fået det helt store service inden afgang. Det eneste der skete var 2 punkteringer, den sidste kører jeg med endnu.
Da vi kørte fra Melrose mod Newcastle torsdag, havde jeg godt lagt mærke til at den kørte lidt skægt i svingene. På et bestemt punkt i svingene var den meget drilsk og styrevillig, men jeg skød tanken bort med at det nok bare var kassernes vægt der drillede.
Efter mange km. kan jeg pludselig mærke en meget stor forandring i baghjulet og jeg konstatere at jeg er punkteret.. Jeg får stoppet og får bakset den ind i rabatten, da vejen er stærk trafikeret. Her venter jeg så på at Henrik opdager at jeg er forsvundet og kommer tilbage. Det gør han heldigvis ret hurtigt.
Henrik fortæller at der lidt længere fremme er en lille sidevej vi kan holde på og jeg begynder at skubbe cyklen de sidste 40 – 50 meter til sidevejen. Her var jeg lidt nervøs, for det var i en 100 kmt zone og kun en smal græsrabat og folk kørte stærkt og dyttede af mig.. Som om at jeg gik der for sjov.. 
Jeg nåede helskindet frem til sidevejen og vi fik hevet alukasserne af cyklen, for de skulle udgøre centralstøttefod, og det gjorde de ganske fint..
Vi fik faktisk skiftet slangen forholdsvis hurtigt, til trods for at det var vores første gang at vi skulle skifte slange. Vi fandt også årsagen til punkteringen, det var et stort sømlignende metal dims, som havde flået et 2½ cm. stort hul i slangen.. Til trods for udskiftning af slange, syntes jeg stadig at den kørte lidt fjollet, og opdager til min store skræk af forhjulet har sympatipunkteret med baghjulet.
Ind til siden igen og heldigvis lige ud for en garage af en slags, som havde en luftkompressor. Vi fik luft i forhjulet og den holdt luften uden problemer ?? Her blev jeg så indtroduceret for et nyt begreb.. Jeg havde været udsat for en langsom punktering. Og for dem som er lige så uvidende som jeg, så er det når der er et mikroskopisk hul hvor luften siver meeeeget langsom ud af. AHAA !
Det er ikke sjovt, for man mærker syner hele tiden.. Hele vejen fra Amsterdam til Skovlunde lå mine tanker i forhjulet.. hmm..jeg syntes det føles fladt, wobler det nu.. naarh.. det er ikke fladt, så ville der være mere slinger i.. uhhh, hvad nu hvis det er fladt og ryger af fælgen her med 100 kmt, så går det squ galt.. jeg må tjekke det.. Pjat.. det er ikke fladt.. Sådan gik tankerne i 13 timer og ved hver tankstation blev trykket tjekket eller Henrik blev bedt om at trykke på det.. Og mange gange kikkede han overbærende på mig, men trykkede alligevel og gav mig en Thumps up.. Det holdt i ca. 5 min. så vendte tankerne tilbage..
Men den kører nu bare den lille citronmåne, den har stort set ikke brugt noget olie, den startede hver eneste gang og sagde ikke en eneste forkert prut.. Så jeg kan kun sige at det squ er en fin lille cykel, med masser af gå på mod..
Alt i alt, bare en helt fantastisk oplevelse… Det er ikke sidste gang jeg besøger Skotland, men resten af verden ligger jo også lige om hjørnet og venter..
Men igen, der er jo så heller ikke den helt vilde flotte natur i Ballerup industriområde).
