Monthly Archive for marts, 2009

Ihhhh altså.. nu var det lige så sjovt..

Efter at have luret på vejret, så besluttede jeg mig lørdag for at tage Citronmånen ud på årets første tur.
Mødtes med Louise i klubben på Ronda og vi fik skiftet olie på hendes bimmer, flot gået Louise.. Du kan jo godt.. Med den guddommelige skruetrækker, så kan man jo klare alt.

Guddommelige skruetrækker Bimmer olieskift

Efter olieskiftet kørte vi hjem til mig, fik hevet citronmånen ud, sat batteriet i og fik skiftet speedometerkabel. Efter lidt trykken på startknappen, startede den endelig med et ooordentlig knald.. Det var lige før tårene piblede frem.. Aaarj hvor har jeg savnet den, jeg var jo som nyforelsket.

I dag, tænkte jeg.. aaarh jeg kan godt lige tage Citronmånen ind på arbejde. Juhuuuuuuu det var fedt.. Så længe det varede.. Jeg kommer rundt i et sving, ser der holder kø af biler. Der holder en bil fra en sidevej der gerne vil ud, og jeg tænker at jeg jo godt lige kan holde tilbage og lade staklen komme ud..

Da jeg stopper, hører jeg nogle hvinende dæk bag mig, og skal lige til at vende mig om for at se hvad der sker.. Da jeg bliver ramt.. Et ordentlig brag lyder og  jeg letter en halv meter fra sædet og cyklen springer fremad..
Jeg er total forvirret, men får kontrol på cyklen står af og trækker cyklen ind til siden. Staklen fra sidegaden, ser sit snit til at komme ud og køre sin vej.. What !.. sikke en nar..

Føren fra bilen der har ramt mig, kører ind til siden og springer ud og spørger mig om jeg er ok.. Det er jeg, bare lige lidt rundt på gulvet.. Jeg får set lidt på skaderne.. Nummerplade, baglygte og selve holderen til begge er væk, de er trykket op under bagskærmen.. Jeg får lige rettet den lidt ud, men der er ikke noget at gøre, baglygten er brækket af og hænger kun i ledningerne. Jeg får kikket lidt nærmere på udstødningen, den har har fået et vrid og jeg kan dreje den lidt tilbage igen..

Manden som har påkørt mig er sød og venlig, vi får skrevet numre og udvekslet telefonnumre osv.  Jeg får samlet Citronmånen og mig selv sammen og kører ind på arbejdet. Her får jeg ringet til forsikringen og anmeldt skaden, og får besked om at køre den på værksted og få den tjekket og repareret.

Den står nu på værksted og venter på at blive tjekket for skævheder, ny baglygte og nummerplade.. Men jeg saaaaaaavner den, og jeg ved ikke hvornår jeg får den igen.. :(

Så kan den lære det.. Efter lidt hiven og trækken

Strips er altid godt at have ved hånden Luft under beslag og lidt skæv udstødning

Det er dog ikke kun Citronmånen der har lidt skade, den store VW transporter led også skade. Hul i VW logoet på fronten, nummerpladen halvt hevet af og en godt ridset kofanger, som næsten er hoppet ud af rammen.. Sådan går det, nå man vil kysse og ikke har spurgt om lov først.. ;)