Efter nogle hårde dage, med klargøring af Citronmånen, alene på arbejde, afhentning af Ronda til værksted flere gange (Tak Henrik, du er mig en god ven) og kørsel af DM i Enduro, så trængte jeg til ferie.. Godt påsken var lige inden for rækkevidde..
Onsdag, drog vi atter mod det lille røde hus Kinnared. Vi ankom omkring kl. 20 og fik hurtigt pakket ud og sat os til rette med bøger og Wii.. Efter at have overnattet på marken i Jylland til DM i Enduro, havde jeg fået mig en grum forkøelse og var helt ør i hovedet. Måtte kort tid efter overgive mig til dynerne. Jeg var fuldstændig smadret og ville gerne have været længere oppe og læse noget mere, men jeg oooooorkede det ikke..
Torsdag morgen, eller formiddag vågnede jeg til det dejligste forårsvejr, høj solskin og lækker morgenmad. Bacon, æg, the og ostemadder, skønt skønt skønt, end ikke min konstante nysen kunne tage glæden fra mig.
Efter vi havde spist blev vi enige om at køre en tur ud i det blå.
De 3 siders hus-instruktioner fra Søren, som mutski altid har med sig hvor end hun går, stod at 11 km. væk fandtes et vandfald. Det ville vi rigtig gerne se og drog ud på eventyr.
Vandfaldet gav mig mulighed for at lege med kameraets blænde og lukketider, syntes selv de blev meget fine. Det sidste billede er taget med mit nye lille Pentax W20 kamera, som er både vand og støvtæt, det skulle selvfølgelig afprøves.
Vi kørte videre, bare på må og få og jeg udfordrede den lille bil med masser af skønne skønne grusveje. Kan kun sige at det hjalp ikke på mit store savn af den lille gule.. Ville gerne have haft min GPS med så den kunne have lavet en tracklog på ruten. For vi kørte stort set kun grusveje og endte ved en en kæmpe sø hvor vi lige holdt et kort hvil og Casper endnu engang kunne teste holdbarheden af undervandskameraet.
Fredag, blev bare til ren afslapning og en lille enduro tur ned i den lille skov bag huset. Jeg vil sige, min mor hun klarer sig ganske fint, hun kunne godt lige stille op i DM i Enduro til fods. (undskyld mor)
Lørdag, kom familien Svester. Turen gik igen til Torup vandfald, de skulle jo også lige se festlighederne.
Efter vandfald og indkøb, var det bare ren hygge, leg, skydning, læsning og grilning.
I dag søndag, var det så tid til at vende næsen hjemover igen. Det er altså vemodig at skulle sige farvel til den lille svenske hytte. Det er som altid hyggeligt og bare dejlig afslappet at være der. Casper var også lidt muggen over allerede at skulle hjem over, dog trøstede det ham lidt, da han fandt ud af at mandag også var en fridag
Glæder mig allerede til vi skal derop igen..
Hov.. og vi så 3 elge på vej hjem, de stod helt ude ved vejkanten. Da vi vendte om om hoppede de lidt længere ind i skoven, vi prøvede at få billeder af dem.. Det blev ikke helt så godt, men her er det bedste skud, se om du kan finde dem
Den gør virkelig protester over min mishandling af den… eller.. Jeg kunne jo også bare stoppe med at ryge og dyrke noget mere motion, så ville det måske ikke have været så hårdt igen at deltage i første omgang af DM i Enduro.
Fik en sms fra Pia i forrige uge om at tage med til DM i Enduro i Jylland.. Syntes ikke lige at det lød som den helt store gode idé, meen på den anden side så fristede det også og hun lokkede helt afsindig meget..
Problemerne var store, dels var cyklen på værksted efter påkørslen af en transporter, licens havde jeg ikke nogen af, ingen dæk og sidst men ikke mindst havde jeg ingen transponder.
Men før jeg havde fået set mig om var alt faldet på plads, Pia havde talt med værkstedet hvor cyklen stod og fedtede uendeligt for at de skulle kunne få den klar til torsdag. Dæk havde hun bestilt hjem og jeg havde fået lånt en transponder. Så torsdag morgen blev cyklen hentet nyserviceret med frisk olie, og om aftenen blev dækkene skiftet, fredag blev der shoppet ting og sager som en Camelbak, og lørdag blev det mest overflødige som GPS holder og hønsepind afmonteret og håndbeskyttere påsat.
Lørdag eftermiddag blev jeg hentet af Pia og René og vi drog vest på mod Viborg hvor DORMCK afholdt løbet. Først omkring kl. 24 nåede vi frem hvor vi i nattens mulm og mørke fik slået telt op og hoppet i soveposerne. Jeg hader at sove i telt, man fryser altid og man sover elendigt.. Så det var ikke meget søvn det blev til.
Omkring kl. halv 8 stod jeg op og fik samlet mig lidt sammen og Pia råbte om jeg havde sovet godt.. Neeej.. hvorfor svarede hun ? Fordi jeg har sovet på en mark ! Men når man først kommer op og trampet lidt rundt, så får man varmen og kroppen kommer i gang igen.
Mellem 8 og 9 var der tilmelding og da klokken var over 9 havde vi pludselig lidt travlt og travede i en hast ned til teltet hvor vi skulle melde til, heldigvis var der en laaang kø, så starten blev udsat en halv times tid.
I køen mødte jeg sørme Paw og Jesper fra Tenere klubben som også skulle køre. Det var rigtig hyggeligt at se dem. Jeg fik en masse gode tips til det kommende løb, og jeg vil da afsløre at min mave var temmelig meget i oprør på det tidspunkt. Jeg blev beroliget med at det ikke kun var min mave der opførte sig sådan lige før et løb.
Jeg havde ingen idé om hvad fanden jeg skulle, eller hvor jeg skulle hen eller hvordan det hele foregik, men fulgte bare med rundt Men pludselig så var det tid til start, og vi hastede op og fik skiftet tøj, hentede cyklerne, kørte ned og stillede os klar i pitten.
For at komme ud til start skulle man passere en bunke træstammer og have registreret transponderen der lå trygt i min lomme. Angstens sved begyndte allerede her at melde sig. Som nogle af de sidste kørte vi ned mod træstammerne med en hulens masse tilskuere, tænkte bare.. hvis jeg vælter her på vej over træstammerne så kører jeg i pit igen, for det vil fandme være pinligt.. Men vups så var jeg ovre og transponderen var registreret. Formanden fra DORMCK gav mig et klap på skulderen og ønskede mig god tur.. Tak tak og så var der ingen vej tilbage..
2 min. til start. Min strategi var at lade hele flokken bare køre, så kunne jeg køre mit eget tempo og ikke føle mig presset af nogen der lå bag mig.. Startskuddet lød og alle fløj bare i et stort brøl af motorer der bare blev tævet, og jord fløj om ørerne på mig.. OG så kørte jeg, eller fulgte bare lige efter de andre.
Har lige lånt nogle links til en af deltagernes optagelser der ligger på youtube, han skriver noget med at han er begynder, det tror jeg så ikke på, for han tager dælme godt fra
Jeg havde ikke kørt mere end knap 15 minutter, før jeg lavede et lækkert styrt.. Kom op over en stigning og ramte en træstup eller lign. det var i hvertfald nok til at sende mig i en helt forkert retning, hvilket resulterede i et uhensigtmæssig vrid i gassen så cyklen kom helt ud af kontrol og jeg lavede fin mavelanding i skovbunden. Det må have set lidt dramatisk ud, for der var en deltager bag mig som var så venlig at stoppe op og spørge om jeg var ok. Op igen på hesten, den skulle bare lige rejses først.. og så afsted igen..
Sporet var fantastisk, med opkørelser, stejle nedkørsler, knolde, sten, mos, stuppe, grene og alt muligt der kunne komme i vejen. Da jeg flere gange væltede pga. jeg ikke kunne nå jorden i sving, eller cyklen gled på rødder, så var jeg hurtigt overhalet og resten af sporet kørte jeg helt alene uden at møde nogen, helt mærkeligt.. tænkte faktisk på et tidspunkt om de mon var færdige og kun ventede på mig.
Sidst på sporet var der bygget en bro af stillads, og jeg stoppede op for at se om jeg kunne finde en opsynsmand, som liiige kunne give mig lov til at køre uden om.. Men der var ikke nogen, til gengæld kom der en deltager forbi som kikkede spørgene på mig, Ja ja.. råbte jeg og grinte.. det tør jeg squ ikke.. Pjat med dig, det er ikke så slemt.. Jævn fart, 2 gear uden at give gas og så bare trille op.. Du kan godt.. Og så var han væk over broen.. Hmmm.. så vendte jeg rundt, fik lidt fart på cyklen, 2 gear og trillede op på broen og ned på den anden side.. WUHUUUUUUUUUUUUUUU SKREG jeg inde i hjelmen, da jeg gav den fuld hane videre ud på sporet.. Det var helt fantastisk at have gjort det..
Da jeg når mållinien, er tiden ikke løbet ud endnu og jeg må ud på en omgang mere. Jeg kørte stadig helt alene og troede at alle var gået til pause.. Men fortsatte ud over træstammerne der lå ved mållinien ud på anden runde..
Det gik noget bedre i starten, nu havde jeg set sporet og kunne nogenlunde huske hvor det var jeg skulle passe på. Tilgengæld havde de 30 andre deltager så bare været sporet rundet 200 gange, så det var fuldstændig kørt op og mine kræfter ved at slippe op.. Jeg måtte undervejs lige stoppe og holde en pause få noget vand og lige samle kræfter inden jeg kørte videre.. Da jeg kom frem til mållinien blev der flaget af og jeg kunne køre i pitten hvor Paw og Jesper holdte.
Paw kom grinene hen til mig og spurgte hvordan det var gået. Svedende fik jeg taget hjelmen af og stammet, shit det er hårdt.. Nååårh, glemte jeg at sige det var hårdt, svarede han kækt tilbage.
Jeg havde deltaget uden ambitioner om at skulle gennemføre, men udelukkende på oplevelsen og prale effekten i at kunne sige at have deltaget i et DM i Enduro .. Jeg ville gerne have både cyklen og mig selv hel hjem igen.
Der var blevet rykket en del grænser for mig, så derfor besluttede jeg mig for at det løb var kørt for mit vedkommende og ville ikke køre 2´del.
Jeg var træt og det ville være helt fjollet at løbe den risiko at smadre mig selv og cyklen, fordi jeg var træt – Og så var der også en stilladsbro, der var noget højere end den første, som jeg var temmelig nervøs over..
I stedet gik jeg ud og tog en masse billeder til de andre.. Det er altid fedt når der er nogen der får taget billeder af en når man kører. Så jeg fik taget en del billeder af alle mulige, sådan lige knap 400 billeder.. Her et lille udsnit..
Men ellers har jeg kun stor stor stooor ros til DORMCK for arrangementet. Det var så velplanlagt og det var en fornøjelse at køre. Jeg havde hele tiden fornemmelsen af at der var bare styr på tingene, og ikke mindst sikkerheden. Der var konstant folk i gule veste som kørte rundt på sporet og holdt øje med at alt gik som det skulle, og at der ikke lå nogen som var styrtet og behøvede hjælp.
Desværre kan jeg ikke deltage i næste afdeling af DM, da det afholdes få dage før jeg tager til Irland, så det må blive en anden gang, det er ihvertfald ikke sidste gang..
Om denne blog.
Mine 15 minutters berømmelse og en underlig trang til at fortælle verden, at piger også kan køre offroad, lege med mudder og alt muligt andet sjovt..
.. Jeg ville gerne have både cyklen og mig selv hel hjem igen.
