Monthly Archive for maj, 2009

Jeg må videre. Indtil nu har jeg kun set fladt landbrugs land, jeg mangler lidt de der grønne områder, store bjerge, ruiner og andet irsk. Men til gengæld har der været masser af små veje. Det som Skotland mangler, det har Irland riiigeligt af i små veje.

For at min mås kunne finde lidt ro efter 3 dage med rigtig meget kørsel, er den lidt øm og trænger til at få noget hvile, så jeg ville gerne finde et hostel hvor jeg kunne blive et par dage. Jeg håbede at finde et hostel omkring 50 km. væk fra Killanary, men det syntes ikke at findes, til trods for at jeg havde kørt forbi det flere gange. Så til sidst så opgav jeg og kørte forbi det endnu en gang og videre mod nogle bakker.. Jeg var lidt træt af at køre og ville egentlig bare have mig en seng og lidt ro tidligt. Mens jeg kører der og filosofere over livet, falder mit øje på et lille skilt hvor der står Hostel D-et eller andet og en lille pil.. Det er en lidt mærkelig bygning. I den ene ende er der en lille købmandsbiks, så en lille parkeringsplads og så et baraklignende hus. Umiddelbart hvad jeg kan se ind af vinduerne så ligner det et hostel indenfor, men der er ikke nogen. Så jeg tænker, jeg går lige til købmanden og spørger hvem jeg skal tale med. Sørme om det ikke er købmanden selv jeg skal tale med. Overnatningen koster 15 euro, det er vist lige til at overleve, til gengæld skal jeg så også overnatte med en mand. Hvilket købmandskonen var lidt nervøs over. Hun spurgte op til flere gange om jeg nu havde en sovepose, og om jeg nu vidste at det faktisk var en mand jeg skulle dele rum med.. Ja ja sagde jeg og tænkte at hvis hun vidste hvor mange gange jeg havde delt rum med mænd på Tenere ture, så ville hun korse sig og besvime..tror jeg..

Men ingen fare var på færde, for manden jeg skulle dele rummet med var en 77 årig mand, som var i Killanary for at løbe et løb. Som jeg kunne forstå, når han talte.. Det var temmelig svært at forstå hvad han sagde, for hans stemme var så hæs og så det der irske, det var lidt svært. Så gik han meget op i det der med at løbe og løb flere løb hele tiden.. Tænk sig at som 77 årig løbe alverdens løb, i bjerge og så ryge pibe.. Han var fantastisk.

Ud over Mike, så var der en ældre herre hans søn eller barnebarn på 19 år. Jeg kan desværre ikke huske deres navne, men i hvert fald blev jeg vartet godt op. Fik serveret en kop the og et stykke kage, mens vi ventede på de to sidste herre der var på vej ned fra en bjergvandring.

Efter et par timer kommer Walter og Joe tilbage, godt svedige efter en lang dag på fjeldvandring.

Det lader til at alle i dette hostel kender hinanden, og jeg føler mig mere end velkommen.

Ikke langt fra hostel ligger der et pub som har musik på programmet denne aften. Der bliver arrangeret at købmanden bringer og henter os i hans minibus for 4 euro pr. næse.

Så klokken 21 er vi på vej til pub. Det er så sjovt, disse herre er så sjove, de griner og fjoller og driller hinanden. Da vi ankommer til pubben bliver vi anbragt ved vores eget bord i en stort rum. Langs den ene væg sidder der en 20 tyskere og lags den anden væg sidder der 20 amerikanere. For enden af lokalet sidder musikerne og i den anden ende sidder vi. Se det kunne godt være opskriften til en god vittighed.. Det er det næsten også, for efter 4 numre melder musikerne at de holder en pause, og frisk kommer tyskerne på banen her. Med harmonika og polka, og amerikanerne i vild træsko dans der minder om en polka. Se det var et syn man ikke støder på så tit igen. Lad mig sige, de irske lads var rystet.. J

Men efter noget tid kom de rigtige musikere retur og gudskelov for det, og jeg fik serveret Guiness i rigelige mængder. Jeg må sige at jeg følte mig lidt privilegeret at sidde der sammen med de indfødte.

Hov.. og her under festlighederne stiftede jeg også bekendtskab med mine gamle venner fra Skotland. Midgets i et omfang som ikke kender mage. Lad mig sige, at det er ikke smart at have kjole på i et land hvor midgets regere efter kl. 20, og jeg blev skambidt over alt på ankler og ben.

Men kl. 24 blev vi hentet af købmanden og kørt hjem, hvor de 4 lads fik sig en kop aften the, mens jeg bare hoppede i soveposen efter en begivenhedsrig aften, med polka og Guiness.

Er ankommet til min borg rigtig sent, omkring kl. 20 eller 21, er ikke helt sikker. Da jeg ikke rigtig kan finde ud af dansk og engelsk tid. Så ca. deromkring.

Det var ikke uden problemer at jeg endelig nåede frem. Da jeg onsdag aften så vejrudsigten, var jeg godt klar over at jeg skulle i hvert fald ikke køre hen over Storebæltsbroen, det ville blæse en strid vind og allerede på vej hjem efter arbejde, slog vinden så hårdt til forhjulet at jeg måtte holde godt fast på cyklen hele tiden. Derfor besluttede jeg mig for at tage færgen fra Kalundborg til Århus, og så køre til Esbjerg derfra. Og hvor var det godt jeg gjorde det. Jeg ville aldrig have overlevet turen over broen.

Jeg ankom til Esbjerg en hel time før tjek ind tid, da jeg havde givet mig god tid til at køre turen fra Århus, ingen motorveje, kun hovedveje. Men hele vejen blev der kæmpet med den stærke sidevind, der pludselig kunne slå hårdt, når man kom ud på et åbent stykke, efter at have ligget i læ af træer.

Ved færgen møder jeg andre motorcyklister, bla. 3 danskere som også skal til Irland. Og jeg falder i snak med dem. Endelig kommer vi ombord og jeg kan mærke den hårde vind og solen har bidt i mit ansigt, jeg er kamptræt. Men da jeg kun har fået en kop varm kakao, en snegl, en smurt bolle og en cola light hele dagen, så syntes jeg at jeg er lidt sulten og tripper op i restauranten efter at have set Esbjerg forsvinde fra mit koøje.

Her sidder de tre danskere, Henrik, Andre og Katja og de vinker til mig om jeg har lyst til at spise med dem, det har jeg bestemt. Vi spiser noget mad og får en stooor fadøl.

Efterhånden er færgen nået ud på åbent hav, og den ligger ikke vandret konstant.. Mens vi sidder og spiser, har man fik man først udsigt til havet, så til himlen, så havet osv. Rent faktisk, så var alle ombord spritstive, og kampvæltede ind i væggene hele tiden.. Her kan man tale om at få sig en billig brandert..

Jeg vågnede op til et stille skib der bare dunkede roligt af sted, og da jeg kikker ud af mit koøje, altså det på skibet.. Så er det den skønneste udsigt til et helt stille hav og den smukkeste solopgang. Klokken er kun 7 om morgen, og skibet er først i havn kl. 13, så jeg hopper under dynen igen og står først op kl. 9.30. Efter morgenmaden, går jeg ned og pakker mine ting og går på soldækket og læser, det er simpelthen det skønneste vejr og kaptajnen annoncere at alt går som planlagt og vi kan forvente en varm dag med op til 20 gr.

Vel kommet af færgen og igennem paskontrollen, skal jeg ud på vejene. Lidt nervøs er man vel altid, men det går faktisk forrygende godt, der går ikke længe, før jeg er faldet ind i venstrekørslen.

Det er faktisk overraskende så godt det går. Jeg tror helt sikkert at erfaringen fra Skotlands turen sidste år, har meget at sige.

Jeg havde lagt en rute på færgen, da jeg helst ville uden om London. Men som altid med mig, så fortryder jeg, laver om på det hele, hele tiden.. Korteste rute, hurtigste rute, med og uden motorveje, direkte linie.. Så en tur der måske ville have taget 4 timer, har nu taget ca. 6 timer. På et tidspunkt, sætter jeg GPS’en til at tage den direkte linie, så jeg bare køre efter pilen på GPS’en, der fandt jeg en masse fantastiske små veje.

De yndigste huse og små landsbyer, selv en vandpassage kom jeg ud for.

Vandstanden var dog ikke så høj igen..Så det gik lige, uden at få våde fødder.

Men efter lang tid, og efter at have kørt forkert og ind igennem en større by, hvor myldretiden var begyndt, begyndte jeg at blive træt og tænkte nu måtte jeg bare se at komme frem. Hurtigste vej og motorvej blev slået til.

Da jeg starter fra rødt inde i byen hører jeg pludselig et knald, som når noget metal rammer en alukasse, jeg tænker hvad pokker var det, og bliver straks bekymret for om min kasse er ved at falde af, eller den er gået op. Ind til siden og tjekke, intet er der sket? Kan ikke finde noget som skulle være galt, så jeg fortsætter.. MEN ak..Jeg skulle have holdt mig til min oprindelige plan med at køre af små veje, for motorvejene var propfyldt med biler, aldrig har jeg set så lange køer på 3 sporet motorvej. Da jeg endelig tror at nu er det hovedvej fortsætter køen i det uendelige..

SUK det er 40 grader varmt, jeg syntes jeg er svimmel, for ingenting har jeg spist eller drukket siden jeg kørte fra færgen. Efter lang tid kommer der så en tankstation, og jeg tænker jeg lige skulle ind og tanke, have en sodavand og så noget at spise. Som sagt så gjort. Jeg har bestemt ikke travlt med at komme ud i køen igen. Jeg sætter mig ned og spiser lidt kiks og drikker min sodavand og nyder udsigten til bilerne der snegler sig af sted..

Mens jeg sidder der og venter på at køen skal løsne op, triller en BMW forbi, føreren ser mig og hilser pænt på mig. 2 sek. efter, ser jeg ham køre den anden vej igen og han skråner ind over rabatten og ind på tankstationen. Han kører over til mig slukker cyklen og tager hjelmen af. Halllow, og præsentere sig som Jason. Han spørger om jeg er kørt hele vejen fra DK på en DRZ ?? yeps og jeg skal videre til Irland.. Det syntes han bare er for sejt og spørger til om jeg kender nogen eller på anden måde har grund til at trille rundt i Irland.. Jeg fortæller ham at jeg er ude på eventyr og ikke ved hvor jeg ender, hvorefter han siger.. Jamen vil du ikke lige have mit telefonnummer, for hvis nu du kommer denne her vej forbi senere, så ring til mig, så tager vi ud og kører lidt offroad, eller hvis du har brug for hjælp til noget.. SEJT ! Jo selvfølgelig vil jeg det.. Jeg får hans nummer og beder mig lige stille op til et billede, for så vil han da lige lægge det på hans klubs hjemmeside, som er lidt lige som Tenere, de har medlemmer over hele landet. Hvor cool er det lige.. Inden for 2 døgn har jeg nu mødt 4 fantastisk mennesker som bare har været i mødekommende og rare..

Det tegner til at blive en fantastisk tur.

Jeg spørger ham lidt om hvordan det er med den der kø, bliver den ved i en uendelighed ? naarj siger han omkring 5 miles længere fremme, så skulle det gerne give noget luft. Efter lidt mere offroad sludderen så siger vi pænt farvel og god tur, og Jason kører videre på vej hjem.

Jeg kaster mig ud i køen igen, ganske rigtigt efter ca. 5 miles så løsner køen sig op og det bliver til at få lidt fart på igen. Nu er det jeg lægger mærke til at mit højre spejl det sidder lidt løst ? hmm… jeg gider ikke at stoppe og tjekke det, men hele soklen som spejlet sidder på, er løs. Mit bremsegreb rutsjer lidt rundt.. hmmm.. og så er det at det går op for mig, hvad det var for en metal mod alukasse lyd det var jeg hørte tidligere på dagen.. Det var selvfølgelig den ene bolt der holder soklen fast.. Flot..og jeg som besluttede mig for, da jeg tog hjemmefra at jeg gad ikke lige tage nogle bolte og skruer med i værktøjskassen.. Og da jeg når frem til Borgen undersøger jeg det.. Og ganske rigtig, der mangler en bolt.. Godt man har strips med..

I morgen tidlig, efter morgenmad, kører jeg mod Irland. Glæder mig meget til at se noget mere af Wales og vil helt sikkert kun køre på små veje, motorvej er slut.. eller i hvert fald så længe min nummer er glad

Citronmånen er kommet hjem efter grundig undersøgelse hos Suzuki.

De kunne ikke finde årsagen til hvorfor den lige pludselig kastede olie op. De havde haft den på rullefeltet, tjekket ditten og datten, kørt en tur på den mv. uden noget held med at finde årsagen. Jeg måtte betale 1300 penge for at denne nedslående rapport. Jeg havde været temmelig nervøs for om jeg overhovedet nåede at få den hjem.
Men Ib på værkstedet, havde fået omrokeret lidt på hans arbejdsbyrde, og fik trukket Citronella frem i køen, så jeg kunne nå at teste cyklen af, inden jeg skulle afsted. Super arbejde fra Suzuki’s side.

Jeg sad derhjemme og tænkte, at det kunne simpelthen være rigtigt. Der må bare være en årsag til det oliespild. Så jeg satte mig ned, begyndte at google alverdens kombinationsmuligheder DRZ400 Oil Leak, leaking oil etc.
Med ét ender jeg på et forum hvor de netop skriver om dette problem. Her skriver flere at have oplevet nøjagtigt hvad jeg har stået i. Årsagen, som jo er den vigtige her, er hvis bolten på det foreste tandhjul er løst, så smider den olien. HA.. der var den, det var jo lige præcis det der var galt !

Så nu kan jeg roligt tage afsted til Irland, og i går var jeg så nede og skrue alukasse stativet og bagagebære på den lille Enduro maskine, eller..  Den ser ihverfald lidt speciel ud, med den gule løbsnumre på siderne og så kassestativerne.. Den er nu blevet til en Enduouring maskine