Archive for the 'Italien 2009' Category

En ting er at jeg ombookede vores tog, det var Casper bestemt ikke glad for. Men heldigvis kunne han godt se fornuften i det, for da vi forlod det flade land og bevægede os ind i alperne igen, begyndte det at regne. Ikke bare sådan en lille smule, men temmelig kraftigt.. I og med at vi kørte i 2200 meters højde, så var det temmelig koldt samtidig.

Da vi havde omkring 50 km. tilbage holdt det heldigvis op med at regne, altså efter vi havde været inde og tanke, skifte Caspers trøje som var meget våd og fået en regnjakke på.  Vi kørte de sidst 50 km. til Bolzano for at finde et hostel hvor vi kunne få tørret vores tøj. Desværre, var alt optaget og vi forsøgte at finde noget bed and breakfast. Heller ikke det syntes at kunne lykkes. Så til sidst overgav jeg mig til endnu en nat i telt og på campingpladsen vi havde overnattet på, på vej til Venedig. Til Caspers store glæde, for der var svømmepøl..

Han var hurtig i badetøjet og forsvundet, og efterlod mig med vådt tøj og teltopsætning. Tak for det Casper… men lod ham slippe, for nu havde jeg jo lige kortet 4 dage af vores tur. Teltet, et billigt telt fra Louis.de, er nok det mest usamarbejdsvillige telt jeg nogensinde har oplevet. Lige så fint lille og praktisk det er klappet sammen, lige så pisse irriterende er det at slå op, og da jeg efterhånden også havde fået bøjet næsten samtlige pløkker OG pløkhammerens hoved var gået løs. Ja så fik jeg et knald i låget og besluttede mig for at det måtte dø.. Ganske enkelt.. Ud med morgenskraldet næste morgen.

Teltet kom endelig op og jeg kunne mærke at det her pløk skænderi havde været temmelig hårdt for min arm. Jeg havde døjet lidt med en dårlig højre arm, en startende tennisalbue kort tid før vi tog afsted. Efter få timer, begyndte min arm at gøre temmelig ondt. Kl. 00.58 vågnede jeg med så store smerter at jeg blev fysisk dårlig. Jeg måtte ud af teltet og gå lidt rundt. Tilbage i teltet og lå vågen frem til kl. 3 hvor jeg lige fik sovet lidt og så op igen kl. 5.
Kl. 5.30 mødte jeg rengøringsmanden, som kikkede meget forundret på mig, sådan som jeg stolpede rundt og ømmede mig med min højre arm hvilende i venstre.

Endelig kl. 8.00 stod jeg i receptionen og spurgte efter noget mod hovedpine. Alt hun havde var en brusetablet og mente bestemt at jeg skulle søge læge, da mine fingre lignede noget der var kommet ud af en tysk pølsebiks og albuen var rød og temmelig oppustet. Nej nej, sagde jeg.. Vi skal hjem i dag..

Vi skulle forlade campingpladsen kl. 12 og da boarding af toget først ville være 16.45 havde vi bestemt ikke travlt med at komme ud af pladsen, så vi gav os god tid. Der blev sagt farvel til teltet og en kort cermoni blev afholdt i affaldsrummet.

Det tog ca. 10 min. at køre til Autozug, her ventede så de 7 timer til afgang. Heldigvis var der masser af andre motorcyklister der også skulle med toget og efter at have skiftet til noget sommertøj, spurgte vi 3 tyskere om de ikke lige ville se efter vores ting, for jeg blev nød til at finde et apotek.
Gudskelov, vi fandt et og efter at have lavet tennis fakter over for apoteker damen, forstod hun mine store smerter og jeg fik en pakke med Ibuprofen 400 mg. Vi var ikke nået ud af apoteket før jeg fik slugt den første pille.

Casper var en engel, dejlige dreng – Jeg elsker dig. Han tog de 5 timer i stiv arm, dog med hjælp fra en Gameboy. Men også hjælp til at smøre mad, åbne sodavand, løfte og bære.. Jeg var i den grad handilappet og frygtede turen hjem fra Hamborg.
Vi skulle dele kupe med et ældre tysk ægtepar som så temmelig sure og lidt trætte over at skulle dele kupe med en lugtende handilappet dame og hendes hyperaktive søn.. Men de viste sig at være meget meget søde, og lånte mig 2 af deres fryseelementer til at komme på armen.

Inden sengetid hapsede jeg 2 piller og fik en forholdsvis god og lang nats søvn, trods lidt vildt rusken fra toget. Hamborg blev nået lidt senere end beregnet og efter at have kæmpet os ud af Hamborg – Jo jeg havde fået læst kort ind på GPS’en, denne gang var hele centrum bare lukket af pga. et maraton og Harley Davidsson parade. Så efter en del omveje kom vi endelig mod Puttgarden og hastigheden var konstant, da min gasarm kun kunne være i en possition.  Endelig i DK og kun 156 km. hjem.. Hurraaaa…hov.. det var jo i dag Fætter Martin holdt fødselsdag, ekstra ordinært stoppede vi i Roskilde til fødselsdag. Rigtig hyggeligt, her blev der plasket en hel del med vand i det gode vejr..

Kl. 19 var vi hjemme igen og i dag har jeg været til lægen med armen. Vildt rystende på hovedet, var lægen lidt chokeret over at jeg havde kørt knap 300 km. med den arm. Hun udskrev 60 tabletter Ibuprofen af 600 mg. og gav mig strenge ordre om at holde min arm i fuldstændig ro !

Så derfor sidder jeg her og skriver med armen lagt på bordet i fuldstændig ro, og kun mine fingre bevæger sig..

Jeg har også lige fået lavet lidt billeder, naturligvis med venstre hånd.

Efter at have kørt hele dagen fra Schweiz til Lidoen hvor enhver campist ville tisse i bukserne af begejstring.
For hver 20 meter ligger der campingpladser, den ene flottere end den anden. Da vi næsten er nået ud for enden af halvøen, vælger vi en plads. Den er meget flot, og jeg ser godt at den har 5 stjerner og Casper er ved at gå helt ud af håret over det kæmpe vandland der findes. Men efter at have hørt prisen på et mobilehome, siger vi nej tak og kører videre. 95 euro for bare mobilhomet, pr. nat og derefter skulle man så også betale for pr. person pr. nat, så alt i alt ville prisen pr. nat bliver over 100 euro. Godt nok er SP pengene kommet (forhåbentlig, undskyld bank) meeen der må være en kant. Helt ude ved havnen skulle ligge endnu en campingplads, kun 2 stjerner, men hellere 2 stjerner end at blive ruineret. Så vi triller ud og spørger på et mobilhome for 3 nætter. Jooh de havde et, men det var uden varmt vand, toilet og aircondition.. Heeelt fint med os, bare jeg slipper for at sætte telt op i regnvejr. Og så havde jeg det lidt dårligt over at skulle efterlade alle vores ting, bærbar, pas og andre værdier i et telt. Så jeg var lykkelig da receptionsdamen sagde 150 euro for 3 nætter i et mobilhome, hvor der var også var et fint lille køkken. Det tager 10 min. at gå ned til havnen hvor vandbussen til Venedig går, og gratis bus til stranden hvis vi ville på stranden. Det kunne bare ikke være bedre.

Så efter at have losset alle vores ting af, dejligt bare at kunne rode. Man følte sig jo næsten som hjemme. Så fik vi handlet ind i supermarkedet og lavet en dejlig billig aftensmad. Kl. 21 så var jeg grydeklar og faldt om i min varme køjeseng.. Jeg tror jeg fik sagt til Casper 20 gange, hvor glad jeg var for ikke at skulle sætte telt op.

Næste morgen regnede det da vi stod op, og vi håbede at turiststrømmen ikke ville være så stor, men da vi tog afsted, lettede regnen og Casper som var taget afsted i sorte cowboy bukser og t-shirt ville få en varm dag. Men uanset hvad, så var Casper som til juleaften og hoppede rundt som en anden hoppebold, og forventningen stor da vi havde byen i sigte. Og hvilken by ! Den er så smuk, der er så meget at se på, så mange krummelurer og små detaljer, så hvis man skulle se det hele, så bliver man nød til at være her i mere end 2 dage. Ikke mindst på grund af alle de tuuusindvis af mennesker fra hele verden som bare træder rundt i hinanden. Jeg tror vi er på mindst 1000 fremmedes billeder.
Vi står af bussen ved Marco pladsen, og bliver næsten hvirvlet med rundt af menneskemylderet og jeg er tæt på at få en prop, da vi ser en lille sprække mellem de enorme bygninger. Det er en lille bitte gade, ikke bredere end at Ronda vist lige ville kunne være der. Her var der fred og ro i mindst to min. inden vi endte ud i en stor gade med mylder igen. Hele tiden sørgede vi for at finde de små sprækker og kom rundt hvor turist strømmen ikke var så stor igen. På Caspers ønskeliste stod Rialto broen, den fandt vi ved at der på væggene rundt omkring stod skrevet med håndskrift Rialto og så en lille pil i retningen.
HOLD da mund med mennesker på den stakkels bro, vi havde nær aldrig kommet over den, og alle vegne var der souvenirs butikker hvor de solgte alverdens, undskyld, lort og ragelse. Vi modstod fristelsen til at købe en plastik gondol eller en platte med hjem

Casper vil meget meget meeeget gerne have en håndmalet maske med hjem, og i en lille butik inde midt i Venedig fandt vi en lille butik hvor de lavde maskerne. Den sødste pige fortalte og fortalte på skiftevis italiensk og engelsk, sjovt nok forstod jeg hende ganske godt.. Men som jeg sagde til Casper, det er jo ikke sikkert at vi kan have den med hjem, for selvfølgelig ville han gerne have en maske, som pestlægerne brugte i tidernes morgen. I ved dem der ligner et fuglenæb. Det ville være rigtig synd hvis den knækkede under transporten hjem, for plads er ikke det vi har mest af i topboksen. Måske kan jeg flytte lidt rundt på tingene så det lykkes, hvad gør man ikke for sit guld.

Men vi ville tage ind til Venedig igen i morgen, og spurgte Casper om vi ikke skulle kikke lidt mere rundt, inden han bestemte sig. Vi fik den søde pige til at tegne ind på vores kort, hvor vi kunne finde butikken igen. Før vi gik videre, fortalte hun os også at lige rundt om hjørnet, kunne vi finde en hyggelig god restaurant til rimelige priser. Der gik vi hen og spiste, og Casper udbrød da han havde spist to hapser, at det her var altså den bedste Pizza han nogensinde havde fået, altså efter min selvfølgelig.

Vi kom også forbi det lokale frugt og grønt marked, og fiske marked hvor mågerne spankulerede rundt. Vi købte lidt frugt og gik videre rundt og så på en masse, til Casper syntes at nu var det lige lidt for varmt. Han var træt af at gå og ville egentlig gerne tilbage til Campingpladsen. Klokken var også ved at være 15, så campingpladsen ville være en god ide. Men først skulle vi lige finde den rigtig vandbus. Vi sigtede efter en der sejlede til Lido, vi gik her ud fra at det var den der sejlede os hjem. Det var det bare ikke, og trætheden var tydelig i Caspers ansigt, da vandbussens endestation var en station ved navn Lido og ikke campingpladsen. Vi måtte sejle med tilbage til Marcus pladsen for at finde den rigtige vandbus. Vi fandt en vandbus, som vi mente vi skulle have, men da vi sidder der på foreste plads, ser vi lige foran os en anden vandbus, noget større og som ligner nøjagtig den vi sejlede med ind. Det er forkert siger jeg til Casper, det er den der vi skal med.. Og inden vi letter anker er vi hoppet af igen og løber hen mod bussen. Vi når den lige i sidste sekund og selvfølgelig er den propfyldt med alverdens nationaliteter der skal hjem til deres campingplads. Men det værste er nok de skrigende unger. Aaargh jeg kan ikke børn der skriger og græder ukontrolleret.. 40 min. helvede med skrigende børn, skubbende italienere – den tykke slags, og generelt folk der skubbede for at komme ud til rællingen for at tage billeder.. Suk.. Her bliver vi enige om at når vi er i land, så skal vi på stranden.

Vi er hjemme kl. 16.30 og vi spørger om vej til stranden. Den ligger 20 min. gang fra camping, men der går en gratis bus lige ude for indgangen. Super, hjem og hente badetøj og ud og tage bussen. Buschaufføren var lidt halvsur at se på, men jeg stak ham et stort smil og hilste på italiensk. Sikken en strand, måske fordi kl. er 17.30, men der var højt til loftet, ikke mange mennesker og dejlig lavt vand så man ikke skulle være så nervøs når Casper plaskede rundt. Efter badeturen kunne vi se bussen holde, men inden vi nåede derop var den kørt. Nåh skidt vi går bare siger Casper, det er også meget hyggeligere.. Mens vi går, bliver vi enige om at smile til alle dem vi møder, og da bussen kommer kørende tilbage igen, smiler vi til chaufføren som smiler og giver os et nik tilbage igen. Vi møder også cyklende folk, som bliver helt forbavset da vi smiler og hilser på dem. (trick jeg har lært i Irland)
Hvad skal vi have til aftensmad.. Caspers standard spørgsmål. Man kan godt mærke at han er ved at komme i teenage alderen, for han spiser som en hest og er konstant sulten. Jeg er løbet tør for euro og må ud og køre en lille tur på Ronda for at hente penge og aftensmad. På vej tilbage til campingpladsen, møder jeg igen bussen og jeg vinker til chaufføren som nu er kommet i solstrålehumør, han vinker tilbage til mig.

I morgen står vi rigtig tidligt op, kl. 5 og tager en af de første vandbusser ind til Venedig og oplever Venedig vågne op til endnu en dag i turisthelvede.