Torsdag morgen, op og få pakket.. Det var hurtigt overstået og så afsted på job.
I løbet af dagen viste vejret sig fra sin vådeste side, det væltede ned i lårtykke stråler. Jeg måtte ned og dække fredagens roadbook til, for jeg frygtede at vandet ville snige sig ind og gøre den våd, og alle ved hvad der sker hvis man trækker i vådt papir.. 
Klokken 15 løb jeg ud af døren og ned til cyklen.. Roadbooken var tør og vejret var klaret lidt op.. Jeg var den første der stod ved færgen og kort tid efter kom folk dryssende og kl. 17 var vi vel ombord og på vej ud af havnen.
En tak skal bestemt ikke lyde til check in damen, iflg deltager antallet ville det passe perfekt med at der ville blive en kahyt med en person, den håbede jeg, at hun ville give mig.. Ikke fordi jeg er sart og ikke kan sove i samme kahyt som drengene. Men når nu der var en enkelt mands kahyt, så kunne jeg jo lige så godt få den.. Og det fik jeg.. Christian viste sig som en gentleman og overlod kahytten til mig.. Tak Christian.
Lørdag morgen ankommer vi til Oslo som planlagt. Vi sidder alle klar på cyklerne, glade, spændte og bare super klar til at give den gas.. Bovporten går op og udenfor står der 3 – 4 havnemænd pakket ind i deres orange/gule regntøj og det bare regner.. ikke bare lidt pyt pyt, men splat splat..
Himlen så ikke lige ud til at ville bryde ud i strålende solskin, så der var jo ikke så meget andet at gøre end at springe ud i det.
Efter 330 km. i heldagsregn, havde min regnjakke overgivet sig. Mine sommer læder handsker var drivvåde, pga. mine vandtætte sokker var mine fødder iskolde og humøret var bare nede. Så 70 km. fra vandrehjemmet valgte jeg at vende næsen mod et varmt bad og tørre strømper.
Det er altid rart at komme til Hällefors Vandrehjem, de er bare de sødeste mennesker.. Jeg var den første som kommer ind, blev hilst med et stort smil og et velkommen tilbage, vi har et enkelt rum til dig.. Hurraaaa…OG så i bad..
Lørdag !
Kl. 8 var der kæmpe morgenmad og da alle var mætte blev resterne brugt til madpakker. Derefter blev der tjekket olie, batterier, dæktryk og rullet roadbooks.
Kasper havde lavet hold fredag aften, og vi blev kaldt til samling for informationer. Mit hold bestod af Jesper, Jens og Christian. Fint hold, bortset fra at jeg havde en rigtig off dag på grus, jeg kørte meget usikkert og jeg syntes Citronen skøjtede rundt. Fredag havde jeg undervejs taget en del luft ud af dækkene og jeg kørte super godt.
Lørdag skulle jeg selvfølgelig tjekke dæktryk og fylde lidt mere luft i, hvilket resulterede i at cyklen kørte helt tosset (eller også var det bare mig) og de andre kørte mega stærkt.. Jeg kunne mærke på mig selv, at jeg skulle bestemt ikke forsøge at følge med, men bare køre mit eget tempo. Så jeg besluttede mig for at lægge mig bagerst, for så kunne de bare ræse afsted og vente på mig.
Som jeg tuller afsted der med musik i ørerne, smuk natur i øjnene og vand i støvlerne, ser jeg pludselig Christian stå der og vifte med armene, Jens går helt forvirret rundt med sin arm hvilende i den anden, og jeg kan ikke se Jesper nogen steder.. SHIT tænker jeg bare.. Åh nej hvad dælen er der sket..
Langs vejen går en grøft og under vejen ligger et stort rør til at lede regnvand mv. under vejen, men dette rør var stoppet, så vandet havde undermineret vejen og spist sig igennem vejen til den anden side.. Der var et 40 cm bredt hul i midt i vejen. Jesper havde kørt over hvor hullet i vejen var smallest, men alligevel måske blevet forskrækket.. han havde mistet fokus og kontrollen på cyklen som forsatte videre ned i grøften længere fremme og et træ. Gudske lov der ikke skete ham noget. Efter ham kom Jens, han ser Jesper styrte i grøften og bremser så kraftigt ned at cyklen begynder og woble, han når at få det meste af farten af og styre mod højre side, hvor det ser ud som om vandet siver afsted stille og roligt.. Det viser sig bare at der under den mørke vandoverflade gemmer sig et 1 meter dybt hul. Jens’s cykel slår en koldbøtte og smider Jens på hovedet i grøften hvor der stadig er 1½ meter dybt. – Også Jens slipper med en forskrækkelse og en kold dukkert, men hans cykel ligger til gengæld under vand..
Vi fik bakset cyklen ud af vandet, ja jeg hoppede ikke i.. 
Det gjorde ejermanden..
Jeg tænkte bare.. Den der cykel den er bare færdig.. slut på turen.. Men cyklen blev vendt på hovedet og tømt for vand, svømmerhus tømt, tændrør og tændhætte tørret godt af, luftfilter vredet og så pumpe lidt på kickstarteren.. og sådan, så startede skidtet squ… Jeg er lidt imponeret..
Jesper valgte at køre hjem, da han var lidt rystet og også havde slået sig.. Jeg syntes det var lidt fjollet at vælge at køre 500 km. hjem med et exet forhjul og let forslået, i stedet for at køre til vandrehjemmet få sovet og set skaderne lidt an.. Men når man vil hjem, så vil man bare hjem.. og han nåede også godt hjem sent lørdag aften.
Vi 3 andre fortsatte af roadbooken, men efter 30 km. går Jens’s cykel ud, den vil ikke mere pga. vand i benzinen. Vi må tømme de sørgelige rester ud og hælde noget frisk fra min tank over i. Dette går ganske fint indtil jeg skal sætte benzinslangen fast igen på studsen, den smutter og der sprøjter benzin op i øjet på mig.. Heldigvis er jeg hurtig med med min camelback og får skyllet mit øje, men for s….. da det gør ondt..
Her mente jeg at det ville være fornuftigt at køre mod nærmeste tankstation, meeen det var på jo næsten på vejen, så vi fortsætter på roadbook.. Efter 20 km. var de 2 liter jens havde fået brændt af.. og jeg må aflevere 2 liter mere.. og kort tid efter går min på reservetank… Her beslutter jeg mig for at køre mod nærmeste tankstation, som heldigvis viser sig at være 20 km. væk. Jens løber tør og jeg må køre frem og tilbage med benzin så vi alle når fint frem til tanken.
På tanken får vi en kop kaffe og bliver enige om bare at køre mod vandrehjemmet, det ligger kun 150 km. væk.. Men vi behøvede ikke at udfordre skæbnen mere, så hjem kørte vi..
Søndag !
Vandrehjems manden var en pudsig fyr, som kunne snakke i tiiimevis om alt og ingenting. Vi var heldige at komme ud af røret i ordentlig tid. Jeg, Jan, Jon, Klaus og Jens var sidste hold og da vi havde kørt 110 km. vælter vandet ned fra himlen og vi køre i ly på en tankstation. Her giver jeg op.. Nu gider jeg ikke mere..
Jan vil gerne med på asfalt hjem ad hovedveje.. Så vi siger farvel til de andre, sætter GPS’en mod Helsingborg.
40 km længere nede af vejen, bryder solen frem…bittert.. men vi er på vej hjem og resten af turen hjem byder på sjove sving og så lige 60 km. motorvej..
Hjemme omkring kl. 18, fik strammet kæden og kørt ud og få vasket cyklen, inden den blev lagt i seng.
Super tur, en tak skal lyde til Kasper for det store arbejde han har lagt i planlægningen og udarbejdelse af roadbooks.
Næste år, så bliver turen på Ronda, man får squ ondt i rumpetten af at køre knap 500 km siddende på et bræt..
”
)
