Ja så blev det endelig dagen hvor Casper efter meget plagen skulle prøve at køre på crosser. Han har længe plaget mig om at få lov til at prøve at køre. Der har bare ikke rigtig været nogen steder, som jeg syntes har været godt nok til at jeg havde lyst til at slippe ham løs på en maskine.
Tilfældigvis kom det frem en dag på arbejdet at en kollega kommer en del i Amager Cross klub, og vi blev inviteret til at komme ud og prøve om det var noget for Casper.
Jeg må med stolthed i stemmen sige at det var noget for Casper. Efter en rigtig fantastisk god velkomst, ikke kun fra min gode kollega, men alle som var i klubben var meget imødekommende og smilende. Rigtig god stemning. Efter undervisning og introduktion til bane regler, blev Casper sluppet fri på minibanen – man skal jo kravle før man kan gå..
I løbet af en 15 min. havde han nogenlunde styr på det, til at springe ud i 2′ gear.. Tjuhej.. Efter en time og lidt mere instruktion fra træneren, kunne han nu også stå op hen over bakkerne.. Det var så godt gået..
3 timer efter, med kun en enkelt sodavandspause, var han flad.. og helt frivilligt efter liiige at skulle have en omgang mere, kørte han ind og fik vasket cyklen og skiftet tøj.
Amager Cross Klub havde denne dag klubfest for at fejre nykåret sjællands- og Danmarksmestre.. så der var tændt op i grillen med pølser, sodavand og helstegt pattegris, så der reddede jeg lige aftensmaden også.. Super hyggeligt og glade ansigter over det hele, men bedst af det hele… Casper var rent ud sagt, Skide stolt af sig selv.. Og glæder sig allerede til at meddele at han nu er medlem af Amager Cross klub.. SÅ starten er gået til at få sparet op til endnu en motorcykel i familien.. suk..











































































