Tiden er gået og meget er sket siden sidste indlæg fra Berlin. Blandt andet er KTM blevet solgt.. Det er med vemodigt og tungt hjerte at jeg måtte sige farvel til min seje KTM, men min gamle nabo havde sat griller i mit hovede om et fint lille rækkehus med egen have.. Opsparingen skal jo bruges til at fejre Casper senere i år, så derfor måtte KTM lade livet for et indskud til rækkehus med egen have og kat.. HURRAAA det er så fint et lille hus..

Ronda har det heller ikke for godt.. Da jeg brækkede mit håndled sidste forår, måtte hun jo stilles væk for en tid.. faktisk fik jeg næsten slet ikke kørt sidste år, da dels var andre ting som trak og så mit håndled der først skulle genoptrænes. Men alt om alt, så havde jeg ikke rigtig tjekket olie på den stakkels gamle dame, så da håndledet var frisk igen, lød der efter en tid en klapren fra bundskjoldet.. Jeg troede i første omgang at dette bare var pga af en bolt jeg havde knækket i stellet som burde have holdt bundskjoldet fast, men som jeg havde stripset fast.. Da jeg blev træt af at høre på den klapren tog jeg bundskjoldet af og til min store skræk viste det sig at det var mangel på olie som den lille motor skreg på og den lille grønne lysdiode på instrumentbrættet som skulle advare mig om manglede olie, ja den virkede så åbenbart heller ikke.. Ak ak.. jeg havde gjort det igen.. Ødelagt min motor..

Nu nærmer foråret sig og 1 marts ligger lige om hjørnet.. Jeg har allerede set den første sniger på vejen, følelsen af ikke at kunne vente længere på at måtte komme ud og køre, til trods for at man ved at der ligger stadig salt på vejen..  mærke at man vist har spist for meget her i vinter så jakke og bukser strammer vel rigeligt om lår og mave.. Støve cyklen af og starte den op første gang efter vinteren. Hvis der er strøm nok på batteriet til at kunne starte eller om man må vente endnu et døgn på at få startet cyklen.. Åhhh det kribler i mig, bare det var mig der skulle ud og have vind i håret, ud på eventyr og tur til ishuset…

Må I alle have en super dejlig 2012 sæson, jeg venter lige et års tid endnu..

Min søde kæreste ville rigtig gerne tage med mig og heldigvis har han en forslugen bil der kunne transportere os, da jeg ellers skulle ud og investere i et nyt sæt MC tøj i størrelse lang til ham… Så fredag morgen sadlede vi dytten op med sandwich, sodavand, varme poletter og drog af sted til det historiske Berlin.

Og nøøj hvor er der meget at se på.. Da vi landede i Berlin tog vi straks af sted mod centrum, altså efter en lille lur, for der er jo nogen (og her nævner vi ingen navne) som kan blive træt af sove fra DK til Berlin…. Men da vi kom af sted fik vi gået en hel del, fik dog undervejs lidt øl og så gik og gik og gik vi lidt mere og var tilbage på hotellet ca. kl. 21 hvor vi meget trætte faldt om, begge to.

Lørdag blev der sovet lidt længe og vi var lidt sent ud af døren men fik alligevel tilbagelagt en del kilometer. Jeg satte Endomondo på min telefon til at tracke vores tur ud i Berlin og det fik den lov til til den løb tør for strøm. Det gjorde den 16.69 km senere og vi var slet ikke færdige med at gå der. Vi fortsatte ud til Checkpoint Charlie dog med en lille tur med toget og gik derfra og op til Alexander Platz, så jeg vil tro at vi har fået tilbagelagt små 25 km .

Berlin er en fantastisk by med uanede muligheder for oplevelse, der er så meget at en forlænget weekend overhovedet ikke er nok. Derfor må jeg også tilbage igen snart og tager ved sødeste grød min fantastiske søde kæreste med..

Vi nåede fint frem og var gået i gang med at læsse cyklerne af bilen, da de første piger begyndte at dukke op. Efter en masse fnisen og fjollen rundt som piger nu kan, kom alle i udstyret og dagen kunne begynde.

Stort set alle der dukkede op var nybegynder, de havde aldrig nogensinde selv kørt eller siddet bagpå en motorcykel. Da pigerne stod linet op på række og fik instruktioner om hvordan cyklerne fungerede, blev der forsigtigt spurgt om hvor pokker den der kobling nu sad henne. Her måtte instruktøren erkende at vi starter forfra igen og helt fra bunden.. Men seje tøser efter at have fået cyklerne ud og trille, gik der ikke længe før at alle kom rundt i grusgraven i en fin hastighed og den første opkørsel blev klaret under stor jubel fra alle.

Der var også piger som allerede kørte enduro og piger som har kørt offroad i mange år, og jeg er sikker på at de også fik noget med hjem. De kastede sig ud i de stejleste op og nedkørsler, virkelig vildt..

Det var så sejt at se piger der fra at være forsigtige til at være stærke modige piger der bare kan klare hele verden. Fra at køre lige ud fuldstændig spændt i hele kroppen af angst, til at give den godt med gas op og ned af bakker, det var helt fantastisk!!

Den følgende aften kunne man på facebook gruppen læse kommentar som :

”Hey tøser!!! Tusind tak for en super fed og lækker dag…..Jeg glæder mig allerede til næste gang :0) Tak til alle som satte udstyr og maskiner til rådighed. Modigt gjort :0) er stadigvæk øm ”’

”Fantastisk dag!!!!! WWWOOOOOOOOWWW HOOOOO Wroooom Wroooom ”

”FÅÅÅRRKKK…hvor var det sindsygt!!! Fedt fedt arrangement og dejlige både tøser og “mænner”. Tak alle sammen for nogle vilde og grænseoverskridende….til tider flyvende timer ! På snarligt gensyn håber jeg!!!!”

”Det var det allerfedeste arrangement ever!!!!! Sidder nu her i min sofa og kan slet ikke falde ned.. Jeg vil have mere kubik mellem benene!!!!!! Håber og tror på at drengene har lyst til at have sådan et arrangement med os tøser igen Tak Kurt, Lars og Søren!! I er de bedste og var rigtig gode til at “skubbe” til os på de rigtige tidspunkter..!”

“Vrooooom-piger! tusind tak for en alt, alt for sjov dag i går!”

Jeg ved at Enduroklub.dk har planer om en Enduro & Piger version 2, og jeg håber virkelig at denne gang vil komme lige så mange, om så ikke flere piger der vil prøvekøre maskinerne. Så kender du en pige eller har du lyst til at prøve Enduro, så giv mig endelig besked her.

Det var møghamrende sjovt og derefter fri leg, hvor jeg fik brudt nogle af mine grænser !!

Ps. Billederne er ikke mine, tyvstjålet fra www.gasgas.dk (men jeg har fået lov), hvor der i øvrigt ligger mange flere billeder fra min bedste fastelavn nogensinde.. Tak til alle for at have givet mig denne gode oplevelse af en fastelavn.

Et Enduro arrangement rettet mod kvinder og piger er under konstruktion. Vi er interesseret i at få flere til at få øjnene op for sporten og mener der også skal være plads til kvinder i denne del af verden. Det vil også blive sjovere for os, der allerede står med foden indenfor.

Hermed en invitation til en dag med introduktion til enduro. Stedet er ikke helt på plads endnu, men det vil blive så snart jorden er fin igen og der vil være mulighed for at prøvekøre forskellige typer af enduro cykler, ganske gratis !
Hvis du har din egen cykel, så tag den endelig med, der vil blive masser af mulighed for at køre.

Dette er kun en arrangement for piger og har intet at gøre med at mændene i sporten, eller jeg ønsker opdeling af M/K, tværtimod ønskes der bare at tiltrække flere piger til sporten.

Er der interesse for sådan en dag, med kørsel, kage, varm kakao og hygge? Så giv mig gerne besked hurtigst muligt !

Ps. Hvis I kender til nogen andre kvinder/piger der kunne have lyst til at prøve kræfter med sporten, så er der her en helt uformel mulighed for det, lad endelig rygtet spredes.

Mange hilsner

Trine

ps. man behøver ikke at være verdensmester for at deltage..

Lørdag havde jeg været til træning på Amager hvor jeg havde kørt om kap med Casper, den lille lort..   han lavede lige en heldig skæring i et sving og så gav han bare baghjul.. Nægtede at give sig hvilket resulterede i at langsiden før sidste sving i et kort intens øjeblik, blev dødskørsel hvor jeg næsten så manden med leen stå og klappe i sine små hænder. Lad mig sige at vores konkurrencegen her blomstrede i fuld flor. Mest fordi at jeg nu skal høre på lorte ungens hoverende kommentar om Hæhææææ jeg kørte fra min moooar.. hmmm… nu jeg lige tænker mig om.. Ville jeg prale med det, hvis jeg var en ung knægt på næsten 14 år..

Med lørdagens hændelse som ikke havde boostet min selvtillid og tanken om at skulle stille op mod 2 hardcore crossdamer med sponsorer i ryggen, så var jeg parat til at simulere et akut maveonde og skoldkopper.

Jans rolige stemme beroligede mig med at det jo absolut ikke kunne være hårdere end Hässlehom for nogle weekender siden.  Jeg skulle jo bare køre for at have det sjovt og hygge mig. Så med bævrende hjerte stillede jeg til start i mine alt for store cross bukser og mudret regnjakke, da min cross trøje på forunderlig vis  er forsvundet fra jordens overflade, mærkeligt..

Tak for lån at billederne til Køge Sports Motorklub (Har fået lov til at sætte dem på min side)

Jeg gik godt fra start, op igennem et sving som gik rigtig fint, der næst ud i dyb sand..jeg er ikke stor fan af sand, hvilket også resulterede i at jeg væltede, fordi jeg kører for langsomt..  Nåh op med cyklen og så fuld skrald på og ud i noget rigtig grusgravs mudder hvor efter at sporet gik næsten 90 gr. til venstre, hvilket jeg ikke så før det var for sent.. rundt i ring op op af skråningen.. Tjuhej det gik nu godt og jeg kunne ane den første opstigning, men ikke se hvor sporet gik videre derfra.. Men fuld hane fik den, da jeg jo skulle op af stigningen.. ALT for meget hane..Publikum sprang for livet da jeg fortsatte lige ud over stien og videre op af skrænten.. FUUUCK råbte jeg og grinede.. Ned af skråningen af sporet igen og op ad den næste opkørsel..  Så kom et fint stykke ind igennem lidt skov med noget meget vådt græs, et lidt pløret græs/mudderhul og så gik sporet ned til højre af en lille nedkørsel..  Derefter en lille stykke med sand og så en laang blød opkørsel i sand, skøn opkørsel.. og så ind i skoven igen.. STOOOOP.. tænkte jeg i et halvt splitsekund, da jeg holdt foran en skrænt som gik LIGE ned næsten..Mine tanker gik til Henrik S, og hans stemme messede.. lidt på bagbremsen og lidt på forbremsen.. ikke alt for meget.. men stille og roligt.. Ud over skrænten kørte jeg uden nogen problemer.. og videre rundt på sporet, som igen kom igennem lidt op og ned.. For til sidst at ende med kørsel på en skrænt med græs.. nervepirrende og godt med fart, da baghjulet rigtig gerne ville glide ned af græsset.. Sidst gik sporet over lidt knoldede bump og videre til mållinien hvor man lige skulle igennem en mega mudderpøl og lidt sandede sving.. 9.25, etellerandet lød tiden på..

Måbende stod jeg der og læste at jeg havde haft den hurtigste tid… What ? Mig som altid ligger og roder rundt fordi jeg vælter 1000 gange , er fuldstændig kvæstet af træthed og derfor sætter mig ned, bliver mere træt og kører endnu langsommere.. Nej vel.. Men jo klassens hurtigste omgang.. VILDT.. Selvtilliden var tilbage igen da 2 runde skulle starte.. Desværre var strategien ikke lagt rigtigt og jeg lagde mig i mudderpølen 3 menter fra start..heldigvis gemt bag træer, så publikum længere væk ikke kunne se det fine stunt.. Efter have rejst cyklen igen og kommet ud af start hullerne gik det bedre resten af turen.. Indtil græsskråningen , der lå en oldboys gut og kunne ikke starte sin maskine. Jeg måtte tage farten af og og svup så lå jeg halvt nede af skrænten og i baghjulet på oldboys gutten.. Han kunne ikke starte og jeg kunne ikke komme forbi før han var væk.. IHHHH.. og i samme øjeblik kom der 3 tøser kørende forbi.. rundens dårligste tid.. øv.. det tog kræfter og skulle holde cyklen på skråningen..Oldboys gutten fik startet cyklen og kom videre i teksten, men kørte derefter så langsomt at jeg indhentede ham og kunne desværre ikke komme forbi ham..  13, et eller andet lød tiden.

3 runde, kørte lige efter bogen, ingen styrt og super god tid.. 8.56, ikke klassens hurtigste tid, men min hurtigste tid..

4 runde,.. Jeg styrter ikke, jeg vælter bare.. Igen fordi jeg kører for langsomt.. Så 2 gange vælt i sand og noget andet vælten som jeg bare måtte erkende, at min fysik igen spiller ind på min kørsel.. Og så selvfølgelig manglende erfaring.. SÅ mindre kage og mere kørsel, så står jeg på skamlen til næste år..

Køge Sports Motorklub havde arrangeret et fantastisk løb, med et fedt spor hvor alle kunne være med.. Børn, unge, gamle og halvgamle som mig.. Stemningen var rigtig god, tidskontrollen virkede bare perfekt og overalt mødte man kun glade søde mennesker. Jeg møder op igen til næste år, det er helt sikkert. Det eneste minus var, at der manglede en god pølsevogn, det kunne have været hyggeligt. Heldigvis reddede Louise den med at komme med sodavand, chokolade og frugt.. Se det var rigtig hyggeligt…

Både Henrik og Parry som jeg skulle have været kørt med, meldte fra i 11′ time, men heldigvis var der fundet et alternativ til cyklen og mig, tak Henrik – og tak til Jan for at tage mig med.

Vel ankommet til Hässleholm, var der indskrivning mellem klokken 8 og 9, stille og roligt stillede vi alle op i køen og fik udleveret transponder og numre. Det var jo helt vildt, vi var 5 piger tilmeldt, men Puha.. Nogle af de der tøser så squ noget hardcore ud..

Kl. 10 blev der kaldt sammen til en opvarmningstur, og i uvildig rækkefølge blev vi sendt ud for at se sporet an. Knap 2 sek. efter at jeg var kørt, gik skidtet i stå.. ??? Den ville bare ikke starte igen, i mellemtiden blev jeg overhalet af samtlige deltager, da jeg stod der og forsøgte at starte skidtet.. Indtil jeg liiiige kom i tanke om at skidtet også skal have benzin for at starte.. Hmm efter åbning af benzinhanen, så startede den jo med det samme..  fløjte fløjte fløjte..

Sporet skulle tømmes efter opvarmningsturen, og jeg lyver ikke hvis jeg siger at jeg væltede nok 7 – 8 gange undervejs og da jeg endelig langt om længe, godt træt og svedig kom tilbage til start, stod alle og ventede på mig.. ER DET MIG I VENTER PÅ !! kom jeg til at råbe, mens jeg vinkede og smilede som en rigtig prinsesse..

Nr. 44 var jeg i køen som skulle sendes af sted.. Og efter en del palaveren med en svensk official om hvor jeg skulle være i køen, blev jeg sendt fint af sted på “anden” runde, som officielt var første.. Da jeg endelig kom over målstregen, ønskede jeg bare at cyklen var punkteret, at koblingen var brændt af, at….. ja hvad som helst, så jeg uden skam kunne trække mig.. Men den fine KTM, holdt stand, trods at den kogte et par gange undervejs, så fandt den sig i min mishandling og efter en 20 min. pause i pitten, drog vi ud på “tredje” men anden omgang.

Det blev “heldigvis” til den sidste tur rundt, da tiden ganske langsomt løb ud. Kl. 12.20 var jeg nået halvvejs rundt, og måtte indse at jeg nåede ikke ud på tredje runde. Jeg følte mig godt og grundig gammel og mega dårlig, da jeg blev overhalet af piger på små knallerter som de kunne tage under armen, løfte over stengærderne og rejse op med en lillefinger…. uretfærdigt og lidt snyd..

Men jeg vælger at tage det som god træning og det var en kæmpe udfordring. Jeg vælger det positive, cyklen er ny og det jeg har kørt i år, kan vist ikke tælles for noget. Jeg sprang ud i at køre over stengærder, den stejle sandede opkørsel, fik kørt små pukkelpist lignende knolde i fuld fart, gennem mudder med indlagte sten, svære sving med opkørsler der var kørt op med dybe riller osv…

Billedet er lånt af Johan Lorenzen

Brande sidste år var INGENTING..eller.. næsten.. i forhold. Det svenske spor var så krævende både fysisk, mentalt og køreteknisk, at da min mor lokkede med varmt karbad og aftensmad, lige kunne overkomme at hoppe på Ronda og køre turen hjem fra Helsingør…

Men operationen gik godt, og patienten overlevede. Godt jeg havde en til at føre kniven

I stedet sørgede jeg for småtingene som påsætning af ny forskærm, nye sorte forgaffelbeskyttere, hivestropper både for og bag, og på sætning af en plastdims til at beskytte mine bukser fra at brænde af..

Men jeg er så godt som klar til på lørdag hvor DORMCK har inviteret til løb i Hässleholm, det bliver så fedt og jeg glæder mig som et lille barn. Men først skal der på torsdag trænes og koblingen køres til. Det bliver SÅ godt !!

]]> http://knoldhopper.dk/blog/pa-operationsbordet/feed/ 0 http://knoldhopper.dk/blog/en-kommende-verdensmester/#utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=en-kommende-verdensmester http://knoldhopper.dk/blog/en-kommende-verdensmester/#comments Tue, 21 Sep 2010 08:01:20 +0000 Trine http://knoldhopper.dk/blog/?p=1643 eller.. Følelsen var i hvert fald ubeskrivelig og lykkerusen er her endnu, her 2 døgn efter første prøvekørsel af den nye orange cykel.

Alt som før var lidt besværligt, hårdt eller syntes helt umuligt, er nu let som om at jeg aldrig har lavet andet. Cyklen alene vejer jo ingenting, opkørsler med lidt indre overtalelser blev klaret, kørsel over træstammer, let sidelæns ned af skrænter og lige ned og op af stejle bakker..

Jeg er fuld af gå på mod og er ikke bange for at kaste mig ud i nye udfordringer. Så et DORMCK arrangement i Sverige den 09.10 og et DMU arrangement den 30.10 er jeg nu tilmeldt..

Det var en overraskelse. Jeg har prøvet nogle KTM’er og alle stort set, har jeg ikke været særlig gode venner med.
Jeg syntes de var for høje, for agressive, for mærkelige, for tynde, for populære, for larmende, for orange.. Tja meget har været i vejen, og jeg ville have forsvoret at jeg ville komme til at eje en KTM..

Jeg følte mig ikke nervøs og højden var mærkeligt nok en cm højere end Suzukien, men ikke noget alarmerende. Den var rar, rigtig rar og venlig. Jeg må sige at vi blev ret hurtigt gode venner, følte mig godt tilpas og tryg. Marken jeg prøve kørte på var super nem at køre på, alt føltes bare mange gange nemmere .. Jeg var solgt.. eller den var købt !!

En stor tak skal lyde til Henrik S, for at have hjulpet mig igen igen, med at finde den rette cykel til mig !

Pas på derude, Oktanprinsessen har fået sin orange ganger og er klar til kamp