Så er blev vi klar til afgang..
Ronda har fået nye sutter på, skiftet olien, sat styrforhøjere på og sidst men ikke mindst fået taskestativet på.
Stakkels Ronda, trods ihærdig forsøg på at pakke light, så var det en noget tynget Ronda da jeg var færdig med at læsse på hende.

Dette års telt var lånt, da mit gamle måtte lade livet på en campingplads i Bolzano. Jeg må med skam indrømme, at jeg den gang selv havde gjort det mere besværligt at slå op og pakke sammen end nødvendigt. I stedet for at bare at hive pløkkerne op og rulle teltet sammen, havde jeg pæn skilt teltdug og indertelt for sig. Teltdugen og inderteltet var hægtet sammen med nogle knapdimser, som tog en krig at skille ad. Denne fejl begik jeg ikke i år, da ejeren af teltet bare havde rullet teltet sammen som det næsten faldt sammen efter pløkkerne var hevet op. Derved skulle stænger og pløkker bare i ved opsætning.
Som sagt er teltet i år et lånt telt, noget større og plads til at man kunne stille tasker, støvler og alt muligt andet happengut som f.eks denne smarte sammenklappelige kølebox, som kan køre på både 12 og 220v.

Den der køleboks er en fantastisk opfindelse, den var nøjagtig så stor at den sammenklappet kunne ligge i bunden af topboxen, og der kunne stadig pakkes lidt i topboxens indre, ikke meget men lidt.
Derved røg pladsen så desværre for luftmadrasserne og soveposerne, som så måtte ned i en vandtæt sæk og hægtes på den ene side af cyklen og det store telt hang så på den anden side.
Planen var at tage til Touring klubbens årlige børnetræf, der altid afholdes i uge 29 på skiftende campingpladser i landet. I år var det Helnæs Campingplads på Fyn som havde æren.
Vel ankommet til pladsen, får vi anvist en plads – jeg havde hjemmefra bedt om at få en plads med strøm, da jeg jo skulle have strøm til min smarte køletaske. Vi fik plads som sidste telt på rækken, dvs. til den ene side var naboen toiletvognen og på den anden side en stor Goldwing med sidevogn, hvilket var meget praktisk da ikke var så langt til toilettet om natten..

Casper fik tjansen med at pumpe luftmadrasserne og jeg slog teltet op og da det var klaret gik turen fluks ned på en mark ved siden af, hvor der var arrangeret ATV kørsel. Jeg insisterede på at han tog sin brynje på for at prøve skidtet, hvilket han gjorde de andre unger i køen opmærksom på, at det ikke var ham, men hans fjollede mor der tvang ham til at have den på..

Og så må jeg lige slå et slag for campingfatter på Helnæs Camping, for jeg troede bare at det var sådan ganske almindeligt at når man kom i telt og skulle have strøm, så fik man bare udleveret en laaaaang ledning. Men sådan er det ikke på danske campingpladser og så kan man jo syntes at en elektronisk sammenklappelig køletaske er nok så smart. Han tog straks en købeledning ned af hylden og hev den ud af plastikken og lånte mig den, desværre passede den ikke og jeg måtte gå slukøret tilbage med den. Men på vej tilbage kom jeg forbi hans brændeskur og dér på væggen hang lige præcis sådan en ledning jeg skulle bruge. Jeg spurgte om jeg måtte låne den istedet, det måtte jeg uden beregning og der blev straks lagt sodavand, brød, pålæg og lidt øl på køl, tak campingfatter – fantastisk service.
Efter en dejlig aftensmad indkøbt i campingsfatters lille købmandsshop, så trak det op til regn. Det regnede voldsomt hele natten, på den måde fik vi testet om teltet kunne holde tørt.. Det kunne det..
